MUSIKALSKE FOREDRAG
Kan man blive psykisk sårbar af ikke at folde sin kreativitet ud og vise den frem? Ja, det er jeg overbevist om!
Jeg er sanger og sangskriver og har mærket på egen krop i form af angst, depression og stress, hvad det medfører ikke at gøre sig synlig med sin kreativitet. For det er ikke altid nok “bare” at være kreativ. Nogle gange er det en nødvendighed at vise sin kreativitet frem.
Jeg vil derfor gerne slå et slag for, at kreative mennesker støttes i at synliggøre deres kreative produkter. Både som en vej til trivsel og recovery for den enkelte, men også som et skridt mod rehabilitering på arbejdsmarkedet.
I foredraget kan du høre om:
-
Min recovery-fortælling: Fra flow til fokus - fra kontanthjælp til løn
-
Strategier til at håndtere svære følelser i mødet med publikum, herunder sceneskræk
-
Enkle metoder til at komme videre med sit kreative produkt
Foredraget findes i to versioner:
-
Et målrettet kreative mennesker med en psykisk sårbarhed. Varighed 90 minutter.
-
Et målrettet fagprofessionelle. Varighed 30-60 minutter.
Jeg spiller et par af mine egne numre og akkompagnerer til fællessang.
Læs mere: her
Kontakt mig her for priser.
WORKSHOP
Workshoppen er af 2 dages varighed á 6 timer pr. dag.
Workshoppen forløber over to dage og giver deltagerne den fornødne motivation og ballast til at blive mere synlige med deres kreativitet.
Omdrejningspunktet for workshoppen er deltagernes fremvisninger af et kreativt produkt, som de ønsker at øve sig i at vise frem og arbejde med at få ud i verden.
Læs mere: her
Kontakt mig her for priser.
REFERENCER
Team Mod På Livet, København
Mental talk, Herning
Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, København
Botilbuddet Lindevang, Helsingør
Lundbeck Fonden, København
Skolen for Recovery, Ballerup
Parkvænget, Glostrup
UngeAlliancen, Middelfart
Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, Vejle
Sind, København
Carlshuse, Søborg
Ungehus CPH, København
Mamma Mia, København
Enggården Fountain House,Thy
Fountain House, Østerbro
ASPA - Askovfondens Socialpsykiatri
ANBEFALINGER
"Frida åbner op for sårbarheden mellem at have noget på hjerte og angsten og nervøsiteten ved at dele det ud. Gennem poetiske sange og følsomme fortællinger deler hun personlige erfaringer med vigtig inspiration og viden ikke bare til psykisk sårbare, men også til de mange, som mangler viden om det at leve med en psykisk lidelse. De smukke sange kan for så vidt stå for sig selv, men indsigten i kampen og kreativiteten for at skabe dem giver dem en særlig skønhed og autencitet. Tak for en fin oplevelse."
Johs. Bertelsen, Formand SIND København
"Fridas egen fortælling er, i samspil med hendes smukke musik og hendes erfaringer med kreativitet som vejen ud af psykiske problemer, bevægende og inspirerende. Hendes oplæg gør indtryk ud over det sædvanelige, og vi kan alle lade os inspirere af Frida, der spørger de unge "hvad brænder du finde med?", og "hvordan får vi det ud?"
Trine Ry, UngeAlliancen
“Frida Jacobi er ikke blot en dygtig musiker, men evner også på fineste vis at sætte fokus på sammenhængen mellem kreativitet og psykisk sårbarhed. Med ærlighed, nærvær og nysgerrighed formår hun at skabe et trygt rum, hvor hun inddrager publikum til at bidrage med deres egne erfaringer og refleksioner. Hun taler ind i håb, drømme og ønsker for fremtiden og er samtidig med til at give det en konkret form. Hun får de varmeste anbefalinger med fra os i ASKOVFONDENS Socialpsykiatri – ASPA, der i den grad er blevet inspireret til at lade kreativiteten blomstre."
Anne Byrge Winther, ASKOVFONDENS Socialpsykiatri
"Frida er et strålende eksempel på et menneske, der har gennemgået en imponerende personlig udvikling, der vidner om mod og viljestyrke udfordringer til trods. Hun er en meget talentfuld sanger og sangskriver. Det er en gave for alle de mennesker, der nu får mulighed for at blive inspireret og lære af Fridas erfaringer og lytte til hendes smukke musik"
David Springborg, musikproducer på Netværkstedet Thorvaldsen
"Kurset bidrog til at tage mig selv seriøst som sangskriver. Det er fedt at sparre med ligesindede og føle fællesskab i processen. Frida er meget ærlig omkring hendes egen rejse, og det er dejligt at kunne genkende sig selv og ikke skamme sig over svære følelser i processen med at vise sin kreativitet frem."
Birgitte Bestlé, kursist
"Tusind tak, Frida! Du talte lige ind i hjertet på os alle sammen 😊"
Malene Grue Østergaard, Carlshuse
"Tusind tak for det fine oplæg. De unge tog virkelig noget med sig. Efterfølgende var der sommerfest her i huset, hvor fem af vores medlemmer optrådte med musik, så det var helt enormt fedt at opleve!"
Dennis Lysen Glæsner, Ungehus CPH
"Tusind tak for igår til en nærværende og tryg workshop, vores samtaler fik sat nogle spørgsmål og nye tanker igang hos mig omkring det kreative. Ikke mindst blev håbet holdt oppe hos mig, tak."
Nanna, workshop-deltager
"Mig og mine kollegaer på Skolen For Recovery blev meget klogere på kreativitetens rolle i recovery-procceser. Til alle jer derude der er optaget af recovery og kreativitet: Frida kan klart anbefales!"
Ane Moltke, Skolen For Recovey
Majas oplevelse af Fridas kursus:
Maja, kursus-deltager